Om Hjælpemiddelcentret

Hjælpemiddelcentret hører under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

Håndtering af hjælpemidler i Københavns Kommune
Vi  står for indkøb, afprøvning, levering, reparation og genbrug, af hjælpemidler i Københavns Kommune. Vi udfører mindre boligindretninger og behandler ansøgninger om kropsbårne hjælpemidler til borgere, der er fyldt 65 år. 

Videncenter for hjælpemidler og velfærdsteknologi
Vi rådgiver kommunens borgere, sagsbehandlere og andre samarbejdspartnere i spørgsmål om hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretninger. Vi underviser sagsbehandlere, terapeuter og plejepersonale. Vi har to permanente udstillinger: Den ene især til borgerne, den anden især til plejepersonalet.

Arbejdsplads med stor kontaktflade
Vi er ca. 80 kollegaer, der beriger hinandens hverdag med vidt forskellige faglige kompetencer. Vi sætter en ære i at levere god service, har en straks-kultur, hvor opgaverne i videst muligt omfang løses inden for kort tid, og vores grundlæggende filosofi er, at tingene kan lade sig gøre. Hjælpemiddelcentret er beliggende på Hans Knudsens Plads, København Ø, lige ved siden af Ryparken Station.