Få viden og inspiration i udstillingen

Besøg Københavns Kommunes hjælpemiddeludstilling og bliv inspireret til en lettere dagligdag.

Hvad kan du i udstillingen?

Du kan se og prøve forskellige hjælpemidler og indretninger, der gør din dagligdag lettere. Du kan få tips og idéer til ting, som du selv kan købe eller gøre for at få en lettere hverdag.

Du har mulighed for at få råd og vejledning fra en af vores ergo- eller fysioterapeuter. Det er ikke nødvendigt at lave en forudgående aftale, men hvis der er mange besøgende, må du regne med lidt ventetid.

 

Udstillingens opbygning

En del af udstillingen er opbygget som en lejlighed med stue, soveværelse, køkken og badeværelse, hvor vi viser hjælpemidler og forskellige løsninger som kan inspirere dig.

Derudover kan du se:

  • Rollatorer
  • Stokke og gangstativer
  • Elscootere
  • Høretekniske hjælpemidler
  • Synshjælpemidler
  • Hvile- og arbejdsstole
  • Hjælpemidler til personlig pleje og påklædning
  • Hjælpemidler til husholdningen
  • Vaske- og tørretoiletter
  • 3-hjulede cykler

Se kataloget Københavns Kommunes hjælpemiddeludstilling

Åbningstid og adresse

Åbent: torsdag klokken 14.00-16.00

Hjælpemiddelcentret
Hans Knudsens Plads 3
2100 København Ø